Julefrokostfest for 900 gæster hos firmaet selv med temaet Festival.
Vi kom i vores idéoplæg til kunden med temaet Festival – et tema som de fleste kan være med på, som er afslappet og har mange muligheder for sjove tiltag.
Til selve middagen blev der dekoreret med honeycombs, pom pom’er, bladranker, lanterner og jute bordløbere, samt bannere med forskellige festivalmotiver.
Forret og hovedret blev spist i kantinerne, mens desserten blev serveret af Sweetstreet i pandekage/vaffel- og isboder samt en cupcakestand. Der er ofte mange gæster som ikke spiser dessert ud fra vores erfaring og vi lavede derfor en stående dessert hvor gæsterne skulle bevæge sig rundt, for at anvende rummet noget mere og få gæsterne til at spise dessert.
I deres atrium lavede vi Bar & Chill lounge, hvor gæsterne kunne slænge sig i pallesofaerne og få sig en cocktail. Der var også en Games & Fun lounge hvor man kunne tage sig et spil bordfodbold, spille klodsmajor eller corntoss eller indløse sin Golden Ticket i lykkehjulet. Vi havde også lavet en Festivalgear bod med forskellig merchandise som gæsterne kunne bruge eller tage på – tasker, håndsprit, mintpastiller, ørepropper, hatte og solbriller.
Gæsterne have fået meget ud af temaet og kom udklædt fra forskellige camps, med skilte, og kom fra mange forskellige festivaler fra hele verdenen. Det er altid spændende hvordan gæsterne fortolker temaerne og anvender både udklædning, rekvisitter, anlæg og diverse andet til at fuldføre deres påklædning.
Infernal startede festen med et brag efterfulgt af Stagebreakers festband og så sluttede Zindy Laursen festen af med gamle kendt klassikere.
Det er altid en fornøjelse at lave fest for Oticon og en stor, krævende produktion, men outcomet er fantastisk og vi glæder os allerede til næste år!